Zen læreruddannelse

 

ZEN-læreruddannelsen (ZLU) er primært tænkt, som en vej til personlig udvikling for den, der på sigt ønsker at være Zenlærer. Nogle vælger forløbet udelukkende for, at fortsætte den personlige udviklingsvej gennem zen og andre for at opnå, at kunne undervise eller coache elever i henhold til Zen principperne. Erfaringen gennem en årrække viser, at der er stigende efterspørgsel efter at opnå personlig balance og et stærkt personligt fundament. Derfor tilbyder vi nu, under supervision og ledelse af Zenmester Rients Ritskes (zen.nl) denne mulighed for uddannelse til Zenlærer i Danmark.

 

UDDANNELSEN

Der er to faser i uddannelsen, som hver afsluttes med eksamen og et certifikat.

 

- Sensei: Zenlærer af 2. Grad

Osho: Zenlærer af 1. Grad

 

Med det rette talent og en stærk vedholdenhed kan en person, der er fuldt dedikeret, med baggrund i beståelsen af disse to faser, videreudvikle sig til at blive Dai Osho også kaldet Zenmester.

 

Zenlærer uddannelsen omfatter følgende:

- Individuel coaching

- Aktiv deltagelse i meditationsdage

- Aktiv deltagelse i temadage

- Deltagelse som assistent til Zenlærer

- Deltagelse i ZLU-gruppemøder

- Grundigt selvstudie og diskussion af udvalgt litteratur

- Årlige møder med Zenmesteren

- Minimum én årlig deltagelse i sesshin

kai katsu h s

FORUDSÆTNINGER/KRAV

Det forudsættes at den studerende har gennemgået et Zen introduktionsforløb, individuel Zentræning eller tilsvarende forløb samt har en stabil daglig praksis med Zenmeditation. Derudover er der ingen særlige krav til optagelse, udover lysten til og aktivt arbejde med egen personlig udvikling.

Uddannelsen kan foretages parallelt med fuldtidsjob, men der må påregnes tid, udover daglig meditation, til læsning af forskellige bøger og tekster samt deltagelse i forskellige zen relaterede aktiviteter. Længden af uddannelsen kan ikke på forhånd fastlægges, men er en individuel vurdering imellem Zenlærer og Zenmester.

 

Der er dog følgende minimumskrav:

 

Sensei: (varighed: normalt 2-4 år)

- Deltagelse i minimum 4 sesshin’s af 6 dage

- Obligatorisk læsning

- Skriftlige opgaver

- Eksamen

 

Osho: (varighed: normalt 8-10 år)

- Deltagelse i minimum 10 sesshins af 6 dage

- Skriftlige opgaver

- Eksamen

 

OMKOSTNINGER

De månedlige omkostninger til ZLU forløbet er henholdsvis kr. 1.650,- for privatpersoner og 2.550.- + moms for virksomhedsbetalte forløb (10 måneder/år).

 

Dette omfatter:

- Zen coaching med Zenlærer (8-10 gange/år)

- Deltagelse i udvalgte meditations- & temadage

- ZLU-møder samt deltagelse i praktiske gøremål i og omkring zendo

- Individuel samtale med mesteren

 

Hertil kommer udgifter til sesshin samt eventuelle rejser.

 

Kontakt Asger Knudsen for at høre mere og aftale forløb.

 


 

 
Indkøbskurven er tom